Gode råd til sælgeren

Det er vigtigt at give køber et godt førstehåndsindtryk, når du har din bolig til salg. Hos DITHJEM står vi altid klar med gode råd om hvordan din bolig præsenterer sig bedst muligt i forbindelse med dit salg.

Selvom din bolig umiddelbart bliver et ”udstillingshus” under salget, er det vigtigt, at du stadig trives i hverdagen – det er jo trods alt stadig dit hjem og det er dig, der tilføjer boligen sjæl og stemning.

Gode råd inden fotografen kommer og i forbindelse med fremvisning

Finish skaber helhed

Ofte kan det ikke betale sig at udføre omfattende forbedringer af boligen. Det er dog en god idé, at få bragt eventuelle småprojekter eller småskader i orden inden salget påbegyndes. Der kan for eksempel være tale om manglende fuger, manglende lister, sprungne lyspærer, løst tapet, malerarbejde, løse håndtag, defekte kontakter mv. Hvis der er mange småskavanker i boligen, vil dette ofte medfører, at køber bliver nervøs for eventuelle skjulte fejl og mangler.

Rent hjem skaber glæde

Det er en rigtig god idé at rydde godt op inden fotografen svinger forbi. Sørg for at alle større flader såsom gang- og gulvarealer, borde, hylder, opslagstavler mv. er ryddet op. Husk også at pudse vinduerne, hvis de trænger.

Vi anbefaler at byde køberne velkommen i et pænt og ryddeligt indgangsparti. Dette giver et godt førstehåndsindtryk, hvilket er vigtigt for købers videre færden gennem boligen. Ryd derfor godt ud i det synlige overtøj og fjern overflødige sko på skohylderne.

Hos DITHJEM vil vi gerne hjælpe med rengøringen inden fotografen kommer. Hvis du sørger for oprydningen, sender vi Askepot forbi til en hovedrengøring – det er selvfølgelig på vores regning.

Orden skaber ro

Når du igangsætter dit boligsalg er det væsentligt at rydde ud i overflødige genstande og nips – det kan for eksempel være bøger, mapper og synlige køkkenmaskiner. Boligen præsenterer sig bedst med redte senge, vasketøj i vasketøjskurven og ryddelige børneværelser. Hjemmet skal være overskueligt for køber, så de kan forestille sig en hverdag i netop dit hjem. Til sidst vil vi anbefale, at du venter med at sætte vaskemaskinen/tørretumbler i gang til efter fremvisningen – Sæt hellere radioen til at spille lidt musik.

Stemning skaber hygge

Friske blomster og levende lys er altid med til at skabe en behagelig stemning i din bolig. Hvis du sørger for lys i alle rum – især i vintermånederne – så sørger vi for at tænde dem. Luk lys og luft ind i boligen, rul gardiner og persienner op.
Især i sommerhalvåret er det af stor værdi at skabe et hyggeligt miljø på altaner og terrasser. Små tiltag som at slå græsset og tilplant blomsterkrukkerne kan gøre en væsentlig forskel

Ovenstående kan opsummeres meget kort – Klargør din bolig på den måde, som du selv ønsker at få præsenteret dit nye hjem.

Husk at du altid kan spørge os til råds, forinden du påbegynder klargøring af din bolig.


Gode råd inden udfærdigelse af tilstandsrapport og elinstallationsrapport

Sælger du en villa, er det en god ide at få udarbejdet en tilstandsrapport samt elinstallationsrapport. Det er frivilligt for dig at få udarbejdet disse rapporter, men det er dem, der er med at gøre dig fri for dit 10-årige mangelansvar, så du kan sove trygt om natten efter salget.

Tilstandsrapporten giver et overblik over eventuelle skader på ejendommen og sammen med elinstallationsrapporten giver den køber mulighed for at tegne en ejerskifteforsikring. Ved udarbejdelse af rapporterne giver den bygningssagkyndige og elinstallatøren hver skade - og tegn på skade - en karakter svarende til skadens alvor. Karakteren er ikke udtryk for, hvor meget det vil koste at udbedre skaden. Ofte vil det ikke kunne betale sig at udføre større renoveringer ved boligen før den sættes til salg. Visse forhold vil dog kunne vise sig at være en fordel at få udbedret forinden den bygningssagkyndige kommer på besøg. Flere byggesagkyndige tilbyder at udfærdige en førsynsrapport, som giver dig mulighed for at komme rapportens bemærkninger i forkøbet.

Når du sætter til salg hos os tager vi selvfølgelig en dialog omkring ejendommens generelle stand og mulige tiltag, så vi sammen kan sikre dig de bedst mulige rapporter. Det er både til din og købers fordel.