Vesterbro 125, 10. 1004, City, 9000 Aalborg

Ny pris

FLOT OG GENNEMRENOVERET 2'ER MED EN AF AALBORGS BEDSTE UDSIGTER

· Unikt beliggende på 10. sal - elevator mere eller mindre lige til døren
· Pragtfuld panorama udsigt over fjorden og Aalborg midtby
· Gennemgående renoveret med en flot finish og mange fine detaljer
· En flot kombination af synlige bjælker, rå detaljer og flotte gennemgående gulve
· Skønt opholdsrum med stue og køkken i ét - god plads til spisebord og sofa
· Flot badeværelse, renoveret i 2011 - Regulær brusekabine og vaskemaskine
· Hyggeligt soveværelse med hjørneskab og skydedør til stuen
· Yderst velfungerende ejerforening med styr på både vedligehold og økonomi
· Gode parkeringsmuligheder - husdyr og udlejning tilladt

Lejligheden er yderst centralt beliggende med byens pulserende liv lige uden for døren, men alligevel godt isoleret fra vej og støj på 10. sal. Her er der fred og ro, skønt lysindfald og masser af privatliv og albuerum. Når du træder uden for døren har du alt, hvad Aalborg midtby kan tilbyde af kulturliv, shopping, indkøbsmuligheder og havnemiljø.

Der er tale om en meget veldrevet ejerforening - hvis du har bil, får du her brugsret til foreningens p-pladser efter 'først til mølle' princippet. Ligeledes er der mulighed for leje af fælleslokale og gæsteværelser samt der er adgang til cykel- og vaskekælder. Foreningen har fast vicevært og er professionelt administreret, så der er generelt rigtig godt styr på både vedligehold og økonomi. Ejendommen fremstår flot og gennemgik i 2016 en større renovering, hvor facaden blev renoveret og vinduerne blev skiftet. Udgiften til denne renovering afholdes af sælger i forbindelse med handlen, hvor sælger indfrier sin andel af foreningens fælleslån.

Du kan starte med at parkere bilen og tage elevatoren til 10. sal, hvor denne lejligheder ligger - pladask i smørhullet af Aalborg City, men højt hævet over byens stress og jag. Lejligheden er overordnet totalrenoveret løbende siden 2011 og byder generelt på en skøn atmosfære, en god loftshøjde og masser af lysindfald og albuerum. Ydermere kan nævnes et flot gennemgående gulv fra 2016, flotte lofter med synlige bjælker, glatte hvide vægge, tilsat original rå betonvæg i soveværelset og en flot pudset væg i alrummet.

Du bydes inden for i mindre entré, veldisponeret med skabsplads til sko og overtøj, men ligeledes indrettet med tørretumbler. Herfra er der adgang til lejlighedens flotte badeværelse, renoveret i 2011 med stilrent klinkegulv, regulær bruseniche, håndklædetørrer og væghængt toilet. Her er ligeledes indrettet med god skabsplads og vaskemaskine.

Lejlighedens hjerte er uden tvivl det intet mindre end fantastiske opholdsrum, hvor stue og køkken er sammenholdt i ét. I denne lejligheden har man tillagt den gamle udestue og dermed fået ca. 3 m² ekstra i opholdsrummet. Her er derfor gode møbleringsmuligheder og rigelig med plads til både spisearrangement og sofaafdeling. Lige meget hvor du befinder dig i rummet, har du en af Aalborgs absolut bedste udsigter via de store vinduespartier mod sydøst (2016) - dels ud over Limfjorden, men ikke mindst over hele Aalborg midtby. Idet du befinder dig på 10. sal er du hævet over alle andre bygninger og har dermed udsigten helt for dig selv - ligeledes er du helt privat inde i lejligheden.

Køkkenet er fra ca. 2011-2012, holdt i stilrene hvide elementer med fornuftig skabs- og bordplads samt opvaskemaskine. Soveværelset er af rigtig fin størrelse, indrettet med hjørneskab og charmerende skydedør, lavet af et gammelt vindue.

En lejlighed ud over det sædvanlige.

Du er velkommen til at kontakte os

Bestil fremvisning

Bestil salgsopstilling