Malurtvej 14, 2. TV, Kornblomstkvarteret, 9000 Aalborg

GOD 2'ER MED SKØN AFLUKKET ALTAN OG PRAGTFULD UDSIGT

· 68 veludnyttede kvadratmeter - god planløsning og regulære rum
· Stor, møbleringsvenlig stue med masser af lysindfald
· Udgang til skøn aflukket altan/udestue med skyde-vinduesparti
· Pragtfuld udsigt mod syd over by og grønne områder
· Pænt og yderst funktionelt køkken ca. fra 2008-2009
· Rummeligt badeværelse med gulvvarme, badekar og nyt toilet
· Overalt pæne parketgulve og hvidmalede betonlofter
· Gode parkeringsmuligheder foran ejendommen
· Velfungerende ejerforening med professionel administrator
· Forældrekøb og husdyr er tilladt

Lejligheden er yderst velbeliggende på fredelig vej i det dejlige Kornblomstkvarter, der er mest kendetegnet ved sin korte afstand til centrum og City Syd, let adgang til motorvejstilkørsel og skønne skovområder. Området er højtbeliggende, præget af åbne græsplæner og masser af lys, luft og albuerum. Fra kvarteret er der kort afstand til områdets gode indkøbsmuligheder og skoler - ligeledes er der rig mulighed for at benytte det naturskønne område ved Mølleparken og ZOO til bl.a. gå-/ løbeture, mountainbike, luftning af hunde mm.

Hverdagens indkøb klares let i den lokale SPAR eller i de nærliggende supermarkeder Netto og Fakta, der ligeledes ligger inden for gåafstand. Yderligere er der let adgang til områdets populære bager (Bauns Bageri på Vestre Alle) samt bl.a. diverse speciel forretninger i Hasseris Bymidte. Til sidst ligger Aalborg Midtby inden for blot 5 minutters kørsel eller 15 minutter på cykel. Er man afhængig af offentlig transport eller motorvejstilkørsel er der blot 2 minutters afstand til begge dele.

Der er adgang til lejligheden fra pæn og præsentabel trappeopgang, hvorfra der er indgang til god praktisk entré med masser af opbevaringsplads i faste skabe. Entréen giver adgang til lejlighedens resterende rum, bl.a. pænt og velholdt køkken af rigtig god størrelse, renoveret for ca. 10-11 år siden. Her er god skabs- og bordplads, mindre spiseplads og skøn udsigt samt masser af lysindfald. Stuen er sydvendt og ligeledes med dejligt lysindfald fra stort vinduesparti med udgang til aflukket altan/udestue. Møbleringsmulighederne i stuen er gode og der er plads til selv den helt store sofagruppe. Den aflukkede altan/udestue er uundværlig i det ustadige danske sommervejr - her er du i læ fra vind og vejr, men har ligeledes muligheden for at skyde vinduerne til side og nyde solen fra syd med udsigten over by og marker.

I forbindelse med entréen ligger lejlighedens soveværelse med plads til skabe. Badeværelset er holdt i den pæne originale stil med mosaikgulv med gulvvarme og hvidmalede klinker, bade-/brusekar og nyere toilet.

Gennemgående i hele lejligheden er pæne parketgulve.

Til ejerforeningen hører store grønne græsplæner og masser af parkeringspladser efter 'først til mølle' princippet. Her er ligeledes fælles vaskekælder, tørrerum samt aflåst cykelparkering. Hver lejlighed har adgang til eget kælderrum til diverse opbevaring.

Du er velkommen til at kontakte os

  • Camilla Stisager

  • Ejendomsmægler MDE & Indehaver
  • T: 7216 1616
  • M: 2526 1616

Bestil fremvisning

Bestil salgsopstilling