Danmarksgade 5E, 2. TV, City, 9000 Aalborg

FLOT OG INDFLYTNINGSKLAR 4'ER MED NYOPSAT ALTAN OG PARKERINGSPLADS

· Pragtfuld 4-værelses velbeliggende i smørhullet af Aalborg City
· Flot gennemrenoveret i ægte herskabsstil - sildebensparket og stuklofter
· Eksklusivt materialevalg, flot finish og store lyse rum med højt til loftet
· Dejligt lyst køkken-alrum med udgang til stor ny opsat altan med aftensol
· 2 regulære værelser, herunder et meget stort soveværelse med skabsvæg
· Ekstraordinært stort og flot badeværelse med gulvvarme og vaskefaciliteter
· Veletableret ejerforening med styr på drift og vedligehold - husdyr tilladt
· Brugsret til parkeringsplads i baggården

Lejligheden er velbeliggende i præsentabel ejendom på central beliggenhed i Aalborg. Fra lejligheden er der gåafstand til byens pulserende liv med masser af shopping, caféer/restauranter, lækkert havnemiljø og flere kulturelle tilbud. Der er ligeledes dejlig kort og nem adgang til banegården og busstationen, såfremt man selv eller ens gæster er afhængig af offentlig transport. Endvidere byder Kildeparken og Skovdalen på hyggelige stier til en gå - eller løbetur. Der er tale om en veldrevet ejerforening med godt styr på vedligeholdelse og økonomi. En detalje der er værd at bemærke er, at der bag ejendommen er brugsret til en parkeringsplads, så du ikke skal fragte byen rundt efter en plads.

Tag trappen til 2. sal, hvor du bydes inden for i denne lyse og renoverede lejlighed. Lejligheden er gennemrenoveret i 2015 og byder på alt fra smukke sildebensparketgulve, glatte vægge, flotte stuklofter og rosetter til pragtfuld køkken-alrum og stort eksklusivt badeværelse. Senest er der i september 2017 blevet opsat stor nordvestvendt altan, som er betalt af sælger.

Det første møde er med lejlighedens entré, hvor der er plads til sko og overtøj. Herfra føres du ind i lejlighedens lyse opholdsstue med åben forbindelse til køkken-alrummet - alrummet er uden tvivl lejlighedens samlingspunkt. Her bydes du på flot køkken fra JKE Design bestående af hvide grebsfrie elementer, rummelig kogeø og Corian bordplade. Her er masser af bord- og skuffeplads samt kvalitetshvidevarer fra Siemens og induktionskogeplade med integreret emhætte fra Bora. Rummet indbyder til hyggelige aftener med venner og familie - ligeledes er det oplagt at nyde det gode vejr på den ny opsatte altan, hvortil der er direkte udgang fra alrummet.

Lejligheden byder på 2 gode værelser - et meget stort soveværelse med integreret skabsvæg samt et godt regulært ekstraværelse med en rå murstensvæg. Ekstraværelset kan bruges til alt fra børneværelse til hjemmearbejdsplads - mulighederne er mange. Til sidst indeholder lejligheden et ekstraordinært stort badeværelse med lyse fliser med gulvvarme, stor bruseniche med rainshower, væghængt toilet og vaskefaciliteter. Her er igen masser af skabs- og bordplads, holdt i samme stil og materialer som i køkkenet.

En lejlighed udover det sædvanlige, som absolut er et besøg værd.

Du er velkommen til at kontakte os

Bestil fremvisning

Bestil salgsopstilling