Steen Blichers Gade 9, ST., City, 9000 Aalborg

STOR, 3-VÆRELSES CITY LEJLIGHED I FLOT STAND OG MED NYERE VINDUER

· Højtbeliggende stuelejlighed på fredelig, blind vej midt i Aalborg City
· Fremstår indflytningsklar - nyere HTH køkken (2015) og bad (ca. 10 år)
· Nyere træ/alu vinduer fra 2017 med lydisolerede ruder
· Dejlig stor opholdsstue med gennemgående lysindfald og højt til loftet
· 2 gode værelser - det ene med indbyggede skabe
· Hyggelige aflukket gårdhave, så de lune sommeraftener kan nydes
· Stort kælderrum på 8 m² til diverse opbevaring
· Udlejning og husdyr tilladt

Lejligheden er beliggende i den attraktive, aflukkede stillevej Steen Blichers Gade, som ligger lige midt i Aalborg, med alle byens faciliteter lige rundt om hjørnet. Der er få meter til Kennedy Arkaden og dermed også kort gåafstand til byens gågadenet og havnefronten med bl.a. Havnebassin, Nordkraft og Musikkens Hus. Ønsker du at nyde et af byens skønne grønne områder, er der let adgang til f.eks. Kildeparken eller Karolinelund. Ønsker du at nyde den kommende sommer i udendørs, hører der en aflukket gårdhave til ejerforening, hvor du kan hygge, solbade, grille mm i fred og ro. Gårdhaven ligger direkte til dejligt by fornyet, grønt område som frit kan benyttes af karréens beboere. Her er der etableret en nyere legeplads, etableret picnic områder og skøn græsplæne til udendørs leg og afslapning.

Indkøb finder du nemt ved de nærliggende dagligvarebutikker Menu, Rema1000, Netto og onsdag/lørdag er der torvedag på Frederikstorv, som også byder på diverse frugt og grønt butikker. Parkering i området foregår lettest med den kommunale P-licens. Der er også mulighed for at tilkøbe p-kort til Sauers Plads, AKKC eller Kennedy.

Lejligheden er indrettet med god entré/fordelingsgang med garderobeafsnit med plads til sko og overtøj. Herfra er der videre adgang til samtlige af lejlighedens rum, hvor du først bydes på dejlig stor opholdsstue med højt til loftet, dejligt gennemgående lysindfald og en fed rå murstensvæg, der skaber en fin kontrast til de hvide vægge og lofter. Stuen har rigtig gode møbleringsmuligheder og plads til både stor sofagruppe og spisestue. I tilknytning til stuen ligger lejlighedens fine HTH køkken fra 2015. Køkkenet har god skabs- og bordplads, som er optimeret med opbevaringsplads i sokkelskuffer. Ligeledes her er der højt til loftet og fin spots belysning. Er drømmen køkken-alrum, kan dette forholdsvis nemt etableres på grund af lejlighedens optimale planløsning.

Dernæst bydes du på stort badeværelse, renoveret for ca. 10 år siden i nydeligt design og med stor bruseniche. I badeværelset er der installeret vaskefaciliteter i form af kombi vaske-/tørretumbler. Sidst men ikke mindst 2 rigtig gode store soverum - det ene med indbygget skabsvæg og originale plankegulve.

Til lejligheden hører et godt stort kælderrum - uundværligt til diverse opbevaring.

Du er velkommen til at kontakte os

  • Camilla Stisager

  • Ejendomsmægler MDE & Indehaver
  • T: 7216 1616
  • M: 2526 1616

Bestil fremvisning

Bestil salgsopstilling