Vesterå 22, 4., 9000 Aalborg

FANTASTISK NYETABLERET CITYLEJLIGHED MED PRIVAT TAGTERRASSE

· Nyetableret taglejlighed fra 2017 - kvalitetsmaterialer og tidsløst design
· Gennemgående godt håndværk - meget flot finish og mange fine detaljer
· Spændende opholdsrum med loft til kip og kig til hems og tagterrasse
· Stilrent JKE køkken i hvide skuffeelementer og med alt i hårde hvidevarer
· Pragtfuld, privat og solrig tagterrasse med kig over byens tage
· 2 gode soveværelser med skabe, herudover 11 m² anvendelig hems
· Flot og veldisponeret badeværelse med god brusekabine
· Yderst velfungerende ejerforening med styr på både vedligehold og økonomi
· Vinduer med lydisolerede ruder og tag fra 2017

Lejligheden er yderst centralt beliggende med byens pulserende liv lige uden for døren, men alligevel godt isoleret fra vej og støj på 4. sal. Her er der fred og ro, skønt lysindfald og albuerum. Når du træder uden for døren, har du alt, hvad Aalborg by kan tilbyde af kulturliv, shopping, indkøbsmuligheder og havnemiljø. Offentlig transport har du ligeledes uden for hoveddøren og parkering foregår lettest ved at tilkøbe abonnementsparkering til Palads parkering. Her kan der købes abonnement fra alt i mellem kr. 520-1160,- mdr. alt efter behov. Se evt. yderligere information på Q-parks hjemmeside.

Der er tale om en veldrevet ejerforening, professionelt administreret af Alte Finans. Der er generelt godt styr på både vedligeholdelse og økonomi - vinduerne i lejligheden og taget er udskiftet i forbindelse med opførelsen af nærværende lejlighed, ligeledes er der i foreningen aftalt renovering af både fortrappe og bagtrappe. Herudover kan der bl.a. nævnes, at der i ejerforeningen er aftalt, at facaden repareres/males, varmtvandsbeholderen, postkasser og hoveddør udskiftes.

Selve lejligheden er nyopført i 2017 af nuværende ejer og fremstår 100% indflytningsklar og præsentabel. Alt er nyt ind til benet, så der er tale om alt fra gulve med gulvvarme (hele stueplan), pudsede vægge og gipslofter til el, VVS, vandrør, tag og vinduer.

Det første møde er med lejlighedens entré, hvor der er god plads til sko og overtøj i indbyggede skabe. Herfra er der adgang til et pragtfuld opholdsrum i åben forbindelse med lejlighedens flotte køkken. Rummet byder på loft til kip, fritliggende bjælker, rå murstensvæg, gode møbleringsmuligheder og kig til lejlighedens 1. sal med hems og udgang til tagterrasse. Køkkenet er fra JKE og holdt i stilrene hvide skuffeelementer med god bord- og opbevaringsplads. Her er selvfølgelig alt i gode hårde hvidevarer inkl. integreret vinkøleskab.

Fra opholdsrummet er der ligeledes adgang til stort soveværelse med faste skydelågeskabe, et godt ekstra værelse med indbyggede skabe og lækkert badeværelse. Badeværelset er flot og veldisponeret, holdt i naturfarvede fliser på gulv og i brusekabine. Herudover væghængt toilet og rummeligt skabsarrangement.

Til sidst men ikke mindst byder lejligheden på en spændende 1. sal med anvendelig hems på 11 m² og udgang til fantastisk tagterrasse. Tagterrassen er utrolig privat og indbyder til hyggelige stunder med venner og familie. Udsigten herfra er fantastisk og der er selvfølgelig trukket gas og el til grillen.

    Fakta

  • BoligtypeEjerlejlighed
  • Boligareal104 m²
  • Værelser3
  • Etager1
  • Byggeår1897
  • EnergimærkeD

    Økonomi

  • Kontantpris2.999.000 DKK
  • Pris pr. kvm.28.836 DKK
  • Udbetaling150.000 DKK
  • Ejerudgift3.044 DKK

Du er velkommen til at kontakte os

  • Camilla Stisager

  • Ejendomsmægler MDE & Indehaver
  • T: 7216 1616
  • M: 2526 1616

Bestil fremvisning

Bestil salgsopstilling