Ådalen 63, 9700 Brønderslev

SPÆNDENDE ANDELSRÆKKEHUS MED UDSIGT - FREDELIGT BELIGGENDE PÅ BLIND VEJ

· Opført i 2007 i attraktivt og spændende design med lysindfald i højsæde
· 130 gode, veludnyttede m2 med åben planløsning og 3 gode soveværelser
· Lyst køkken-alrum med nydeligt, originalt køkken fra JKE design
· Rummeligt badeværelse med brus samt uundværligt bryggers
· Gulvvarme overalt i stueplan, pæne parketgulve i opholdsrum samt lyse listelofter
· Fremstår nymalet og indflytningsklar
· Udsigtsstue på 1. sal med udgang til pragtfuld altan med smuk udsigt mod sydvest
· Skøn, privat have med overdækket terrasse og letholdelig randbeplantning
· Privat carport med tilhørende udhus
· God andelsforening med sund økonomi og professionel administrator

Andelsforeningen 'A/B Ådalen' er velbeliggende i den attraktive, nyere udstykning 'Ådalen' i den nordlige del af Brønderslev, hvor bydelen er i rivende udvikling og udbygges med flot og præsentabelt nybyggeri, som især er attraktivt for børnefamilier og seniorer. Andelsboligen Ådalen 63 er placeret på fredelig, lille stikvej i rolige omgivelser omgivet af foreningens rækkehuse, men med kun 1 nabo, og haven grænsende op til lille grønt område med gæsteparkeringsplads. Det er derfor en af de bedste beliggenheder - fredeligt, sikkert og med luft omkring. Området generelt byder på trygge og børnevenlige omgivelser med flere grønne områder og stisystem Der er let og bekvem gå- og cykelafstand til byens faciliteter omend det er børneinstitutioner, skole/gymnasium, idrætsforeninger eller byens gode indkøbsmuligheder i form af både dagligvareindkøb, detailhandel og spisesteder/ take away tilbud.
Dertil kommer gode transportmuligheder med busforbindelser til både Hjørring og Aalborg samt kort afstand til motorvej. Det tager for eksempel alene 20 minutter via motorvejen til Aalborg Centrum.

Kør bilen helt hen foran huset - parker i indkørslen/carporten og kom indenfor i Ådalen 63. Her bydes du velkommen i en dejlig entré med indbygget garderobeafsnit samt åben trappeopgang til 1. salen, hvilket giver en dejlig rumfornemmelse og et fint, naturligt lysindfald. Entréen er belagt med fine, lyse klinker, som er ført videre til bryggerset og badeværelset, der er placeret i forbindelse med entréen. Bryggerset er et godt praktisk rum indeholdende vaskesøjle, skabsplads og teknikskab. Der er oplukkeligt vindue og derfor også god mulighed for at indrette med tørrestativ mm.
Badeværelset er usædvanlig rummeligt og har ligeledes vindue for ekstra udluftningsmulighed. Der er stor bruseniche samt godt vaske-/skabsarrangement. I nær tilknytning til badeværelset ligger huset store soveværelse, som har indbygget skabsvæg med masser af plads til selv den helt store garderobe.
2 trin ned ligger husets pragtfulde køkken-alrum med ekstra lofthøjde, masser af lysindfald fra gulv til loft vinduespartier og udgang til have. Rummet er praktisk inddelt med åbent køkken-afsnit, således at man står i fred med madlavning og samtidig være en del af alrummets aktiviteter. Køkkenet er et nydeligt JKE-design køkken med hvide låger med kirsebær kanter og træbordplade. Der er helt nyt køle-/fryseskab fra 2020.
I tilknytning til alrummet finder man husets 2. værelse - ideelt til kontor/børne- eller gæsteværelse.

1. salen er indrettet med hyggelig opholdsstue med dejligt lysindfald og kig til markerne mod sydvest. Der er udgang til den store, sydvestvendte altan, hvor man kan sidde i fred og ro, læse en bog, nyde udsigten, spise frokost mm. Derudover endnu et værelse.

I boligen er der masser af plads til opbevaring. Der er - foruden udhuset - udnyttet hele loftsrummet, således at der er adgang til depotrum fra både altanen samt 1. salens værelse.

Ønsker man nogle dejlig udearealer finder man også dette på Ådalen 63. Foruden altanen på 1. sal er der en skøn, privat lille have, hvor man kan nyde den friske luft både på græsplænen eller terrassen, som er delvist overdækket. Haven er afgrænset af høj bøgehæk og randbeplantning med forskellige buske og blomster. Forhaven er så godt som vedligeholdelsesfri med stenbede og flisebelægning.

BEMÆRK:
Andelsboligforeningen er finansieret ved NYKREDIT, obligationslån kr. 15.759.000 med restløbetid 18 år, afdragsfrit indtil 2026. Lånet er sikret via renteswapaftale hos Nykredit indtil 2026, således at lånet har en fastrente på 4,81% excl. bidrag for kr. 11.028.000. Den resterende del af lånet kr. 4.731.000 er sikret via renteswapaftale hos Nykredit indtil 30.12.2026 med renten 4,98% excl. bidrag. Lånet har ifølge seneste årsregnskab en restgæld på kr. 15.759.000.
Foreningen havde i seneste regnskabsår (2018) et driftsresultat på kr. -9.951,- og egenkapitalen udgør kr. -777.347. Andelsforeningen har en god opsparing på sin vedligeholdelseskonto på kr. 351.741 jf. regnskabet 2018.
Der gøres opmærksom på, at foreningen har afdragsfrie lån. Når afdragsfriheden udløber, kan dette medføre stigninger i boligafgiften, såfremt der ikke omlægges til nye lån med ny afdragsfrihed. Dog skal det nævnes, at andelsforeningen i dag betaler knap 5% i rente på sine lån indtil omlægningen i 2026, hvorfor det må formodes at andelsforeningen kan omlægge lånene til mere gunstige vilkår grundet det nuværende renteniveau.

Du er velkommen til at kontakte os

  • Camilla Stisager

  • Ejendomsmægler MDE & Indehaver
  • T: 7216 1616
  • M: 2526 1616

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale